| |
Coaching
Coaching er handlingsorienteret og fokuserer på nutiden og fremtiden. Coaching handler om at skabe en relation og et samspil, der kan bidrage til at skabe bæredygtige forandringer for personer, der ønsker at mestre deres liv i forhold til de værdier og mål, den enkelte har.
Systemisk coaching giver mulighed for hurtigt og effektivt at ændre tanker, vaner og overbevisninger, der begrænser din udvikling. Hvad enten det er fagligt eller personligt.
Det handler ikke så meget om, hvad vi tænker, men hvordan vi tænker. Coaching kan lære dig at forstå dine indlærte strategier og overbevisninger i forhold til de relationer, du indgår i hver dag. Sammen med coachen kan du udforske dit potentiale og kortlægge dine mål for fremtiden.
Individuel coaching
Coaching for den enkelte (medarbejder eller leder) er et godt værktøj til at forebygge, at du kører fast - dvs. du ikke "tænker ud af kassen", men gentager og gentager fortidens mentale kort. Coaching er en god måde at reflektere over, hvad der giver mening for dig i dit liv - og hvordan du kan handle for at komme derhen.
Teamcoaching
Flere og flere organisationer tager coaching ind som en naturlig del af hverdagen. Og med god grund. Brugt rigtigt er coaching et fremragende værktøj, der både kan give øget effektivitet, øget problemløsningsevne og øget tilfredshed.
|

Anne Vincentz
er ledende coach i Horisont-amba
og uddannet som systemisk coach på Danmarks Forvaltningshøjskole
og NLP Master Practioner.
Udover Anne er der tilknyttet en række andre coaches til Horisont-amba.
|